Flersprogede elever

Her kan du læse om kommunens tilbud til flersprogede elever.

Luk alle
Åben alle

Modersmålsundervisning er et tilbud til alle flersprogede elever fra børnehaveklasse til 9. klasse fra EU- og EØS-lande samt Færøerne og Grønland.

FORMÅL

Eleverne vedligeholder og udvikler kendskabet til modersmålet og får viden om forholdene i deres hjemland, så de får mulighed for at forstå deres kulturelle baggrund.

TILMELDING

Eleverne bliver tilmeldt hos flersprogskonsulenten. Tilmelding til et skoleår skal ske senest i februar måned forud for skoleårets start.

OPRETTELSE AF HOLD

Der oprettes et hold hvis:

  • Der er tilmeldt 12 elever til undervisning i samme sprog
  • Der kan tilbydes en kvalificeret lærer.

Elevernes ugentlige timetal er fastsat til 3 timer.

Er der ikke er nok elever til et hold i Faaborg-Midtfyn Kommune, kan flersprogskonsulenten henvise eleven til et hold i den nærmeste kommune.

Modersmålsundervisning er frivillig, men når en elev er tilmeldt undervisningen, forventes det, at eleven møder op hver gang.

Eleven kan kun gå til undervisning i ét sprog, som han/hun bruger aktivt i hjemmet.

Ved ønske om modersmålsundervisning i andre sprog end fra EU- og EØS-lande samt Færøerne og Grønland opfordres der til at oprette hold med frivillige undervisere. Kontakt evt. flersprogskonsulenten for råd og vejledning.

Elever, der møder andre sprog end dansk i sin hverdag kaldes for flersprogede elever. Kommunen har forskellige tilbud til disse elever.

MODTAGELSESKLASSER

Elever, der lige er ankommet til kommunen, og som ikke taler dansk eller meget lidt dansk, skal modtage undervisning i basisdansk.

Undervisningen i basisdansk foregår i en modtagelsesklasse. Faaborg-Midtfyn Kommune har modtagelsesklasser, som underviser nyankomne elever, på nedenstående skoler:

  • Brahesminde Skole i Horne, 0. – 3. kl
  • Nordagerskolen i Ringe, 0. – 6. kl.
  • UngOdense på Kold College, 7. – 9. kl.

Elever bliver henvist til modtagelsesklasserne af kommunens flersprogskonsulent.

UNDERVISNINGEN

Eleverne har fra skolestart daglig kontakt med elever i andre klasser og modtager undervisning i alle fag. Undervisning i dansk og matematik foregår på særlige hold, hvor der er fokus på tilegnelse af det danske sprog.

UDSLUSNING TIL ALMINDELIG KLASSE

Eleverne bliver sluset ud til distriktsskolen efter højst 2 år i modtagelsesklasse, eller når det vurderes at eleven er klar til at modtage undervisning i den almene klasse.

DANSK SOM ANDETSPROG SUPPLERENDE UNDERVISNING

Elever der har været i Danmark i flere år og som kan indgå i den almene undervisning har mulighed for at modtage dansk som andetsprog supplerende undervisning.

Eleverne vil her indgå i den almindelige undervisning og derudover have enkelte timer i en mindre gruppe med andre flersprogede elever, hvor undervisningen fokuserer på yderligere tilegnelse af det danske sprog. Her vil der blive øvet på sprogets forskellige funktioner og nuancer.

Denne undervisning tilbydes på alle kommunens skoler, såfremt der er behov for det. Hvis det tænkes, at en elev har behov for dansk som andetsprog supplerende undervisning kontaktes flersprogskonsulenten, hvorefter eleven kan få en individuel vurdering i dansk som andetsprog, for at afdække behovet.

Opvækst og Læring

Børn og Unge

Faaborgvej 19
5854 Gislev

Telefon: 72 53 30 00

Borger: Send sikkert

Virksomhed: Send sikkert 

Åbningstider:

Mandag 8.00 - 14.00
Tirsdag 8.00 - 14.00
Onsdag Lukket
Torsdag 8.00 - 17.00
Fredag 8.00 - 12.00

Telefontider:

Mandag 8.00 - 15.30
Tirsdag 8.00 - 15.30
Onsdag 8.00 - 9.30
Torsdag 8.00 - 17.30
Fredag 8.00 - 12.30