Byfornyelse og landsby­fornyelse

Penge til byfornyelse skal sikre attraktive by- og landsbymiljøer. Private kan søge støtte til nedrivning og bygningsfornyelse af boligbebyggelse.

Attraktive byer og landsbymiljøer

Kommunalbestyrelsen har afsat penge til byfornyelse. Politikerne vil gerne sikre attraktive byer og landsbymiljøer, også for at få flere til at bosætte sig i kommunen.

Byfornyelse foregår dels som større områdefornyelser og dels som støtte til private bygningsfornyelser og nedrivning af nedslidte og skæmmende ejendomme.

Luk alle
Åben alle

I øjeblikket arbejder kommunen med område- og byfornyelsesprojekter i Nr. Broby-Brobyværk, Korinth og med en tematiseret områdefornyelse langs rute 8 i Bøjden, Horne, Korinth og Gislev.

Er din bolig en del af områdefornyelsen i Nr. Broby-Brobyværk og opført før 1960 kan du søge om forhøjet støtte til renovering af klimaskærmen (tage, vinduer, facade mm.).

Du kan læse under "Støtte til renovering".

I forbindelse med puljen til landsbyfornyelse og pulje til områdefornyelse kan private husejere søge støtte til bygningsfornyelse, altså istandsættelse af private boligejendomme.

Der kan søges om støtte til renovering af boligers klimaskærm, det vil sige til renovering af tag, facade, vinduer og døre.

Der er en begrænset pulje til rådighed. Sagerne behandles løbende politisk og tildeles efter først-til-mølle-princippet.

Puljen til landsbyfornyelse giver i kommunens landområder inkl. alle byer med under 3000 indbyggere, mulighed for at give til tilskud til:

  • Renovering af boliger opført før 1960
  • Renovering af boliger, der mangler opvarmning, wc og bad
  • Renovering af forsamlingshuse eller lignende bygninger, der er bestemt til og hovedsagelig benyttes til afholdelse af møder af politisk, religiøs og oplysende karakter, og hvortil der er offentlig adgang

Søges der om støtte til renovering vil sagen blive behandlet politisk, når der foreligger

  • Et udfyldt ansøgningsskema
  • En beskrivelse af de arbejder, der ønskes støtte til og fotodokumentation heraf
  • To tilbud på arbejderne fra relevant, uvildig og momsregistreret håndværker

Ansøgningsskema, tidsfrister og vejledning

Ansøgningsfrist for renovering

Ansøgningsfrist Søges behandlet af Teknik- og Miljøudvalget
9. juni 2022 18. august 2022
17. oktober 2022 24. november 2022
Januar 2023 Februar 2023

Puljen til landsbyfornyelse giver i kommunens landområder inkl. alle byer med under 3000 indbyggere, mulighed for at give til tilskud til:

  • Nedrivning af dårlige boliger opført før 1960
  • Nedrivning af private tomme erhvervsbygninger i byer
  • Nedrivning af tiloversblevne landbrugsbygninger på nedlagte landbrug i det åbne land
  • Fjernelse af skrot og affald på boligejendomme
  • Opkøb af dårlige boliger med henblik på nedrivning
  • Indretning af offentligt tilgængeligt byrum, hvor der er givet støtte til nedrivning

Der kan kun i særlige tilfælde ydes støtte til nedrivning af bygninger, hvor der efterfølgende er planer om at bygge nyt. Det er derudover en betingelse for støtte til nedrivning, at ansøgningen skal være begrundet i bygningens fysiske tilstand.

Søges der om støtte til nedrivning vil sagen blive behandlet politisk, når der foreligger

  • Et udfyldt ansøgningsskema
  • En nedrivningstilladelse
  • Billeder af ejendommen
  • En eventuel panthavergodkendelse.
  • Ved ansøgning om nedrivning af erhvervsbygninger, skal der yderligere indhentes to uvildige tilbud på nedrivningen
  • Særligt for bæredygtig nedrivning: Se vejledning til Støtte til nedrivning

Ved nedrivning af erhvervsbygninger, herunder tiloversblevne landbrugsbygninger, står ejer selv for nedrivningsprocessen. I forbindelse med nedrivning af boliger, varetager kommunen nedrivningen.

Bæredygtig nedrivning

Pulje til landsbyfornyelse kan hjælpe dig med en bonus, så du kan modtage ekstra støtte til at nedrive bygninger bæredygtig, så byggematerialer identificeres til genbrug og genanvendelse. Faaborg-Midtfyn Kommune kan yde støtte til bæredygtig nedrivning af nedlagte erhvervsbygninger, hvis de opfylder en af to scenarier:

  • Nedlagt erhvervsbygning i en by, herunder tiloversblevne landbrugsbygninger
  • Tiloversblevne landbrugsbygninger på nedlagt landbrug i det åbne land

Støtten kan tildeles under kriterier som ved almindelig nedrivning i øvrigt jf. lov om byfornyelse. Ved bæredygtige nedrivninger giver Faaborg-Midtfyn Kommune mulighed for at det maksimale støttebeløb til nedrivning, hæves efter en individuel vurdering, som kommunen foretager på baggrund af indsendt ansøgning og ansøgningsmateriale.

Ansøgningsskema, tidsfrister og vejledning

Ansøgningsfrister for nedrivning 2022

Ansøgningsfrist Søges behandlet hos Teknik- og Miljøudvalget
31. marts 2022 19. maj 2022
4. august 2022 22. september 2022
24. november 2022 Januar 2023

Plan

Mellemgade 15
5600 Faaborg

Telefon 72 53 20 36

Send en mail

Skriv sikkert til os